Sådan når du dine mål

Kender du det at have et mål, du bare ikke kommer tættere på? 

Måske havde du nogle nytårsfortsæt – hvordan går det med dem? 

Eller er der ting i din hverdag, der bare ikke rigtig fungerer og du kan simpelthen ikke finde viljestyrken eller motivationen til at komme ud over stepperne? 

Uanset hvor meget du gerne vil nå dine mål, er der bare noget der holder dig tilbage.

Du er sikkert rigtig god til at sige til dig selv, at du skal tage dig sammen. Men det hjælper lige vidt.

Andre dage tænker du, at det er en fjollet drøm, og selvfølgelig kan du ikke det, som andre kan.

Og igen har du andre dage, hvor du målrettet tænker – idag skal jeg ud over stepperne…. men så går du igang med overspringshandlingerne istedet.

Forskellen på om du er i stand til at skabe forandringer i dit liv og lykkes med dem, handler ikke om hvem du er. Det handler 100% om dit mindset.

Her er 4 skridt til hvordan du når dine mål

  1. Stop dine overspringshandlinger og undskyldninger lige med det vums. For du vil ALTID kunne komme med undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke kan handle på dit mål lige nu. At du lige bliver nød til at udskyde dine handlinger. Vid at når du forsøger at overtale dig selv med undskyldninger og forklaringer, handler det om frygten for at fejle. For at få succes, skal du IKKE lytte til den stemme, men holde fokus på at handle og skabe momentum.

  1. Der er ikke noget perfekt tidspunkt. Du vil altid finde undskyldninger for, at det ikke er det rette tidspunkt at gå igang på. Men der er ikke noget rette tidspunkt, hvis du lytter til din indre stemme. Faktum er, at det rette og perfekte tidspunkt er lige nu. Ikke imorgen. Men idag. Lige nu.

  1. Tag første skridt. Rom blev ikke bygget på en dag. Så tag et skridt af gangen. Tænk ikke på hvor mange trin, der er til dit endelig mål, men hold fokus på at du blot skal gøre en lille ting hver dag, der får dig tættere på dit mål. 

  1. Accepter fejl. Vær ikke bange for at du kommer til at fejle. For det gør du. Men vid at det er ok at fejle, og du er ok selvom du fejler. Husk det er af vores fejl, at vi lærer mest, og det er det, der skal til, for at vi dygtiggør os.

Så stop dine overspringshandlinger

Det er det perfekte tidspunkt NU til at tage det første skridt. Og husk. Det er ok at fejle. Vær kærlig og tålmodig med dig selv. Tag et skridt hver dag mod dit mål. Så vil du hver dag få en succesoplevelse, som vil motivere dig endnu mere til at fortsætte rejsen mod dit endelige mål.

“Der er en grund til folk ikke når deres mål – De tager ikke det første skridt “

Du kan godt.Tag dit første skridt i dag!

 

Læs også:

Hvorfor dine negative tanker forhindrer dig i at handle på det du ønsker – 4 ting du kan gøre istedet.

Stop overspringshandlinger og bliv mere effektiv

Hvis du har brug for støtte og hjælp til at skabe større glæde og trivsel i dit liv, så kontakt mig her.