Langvarig stress symptomer – sådan undgår du dem

LANGVARIG STRESS SYMPTOMER – SÅDAN UNDGÅR DU DEM!

Når du først er ramt af stress, handler det om at undgå langvarig stress symptomer. Det kan være utrolig svært, fordi vi lever i et præstationssamfund. Vi tror, at vi skal leve op til alle de mange krav og præstere 120 % på alle fronter – både på arbejdspladsen og i privatlivet.

Vi måler os selv med andre og måler vores værd i forhold til, hvor gode vi er til at præstere. Når vi kontinuerligt bliver presset af andres og egne høje krav, er det en evig kamp om at slå til og føle sig god nok, som den vi er. Det gør det ofte svært at sige fra, hvilket er grunden til, at vi bliver overbelastet og stressen får lov til at tage fat.

 

LANGVARIG STRESS SYMPTOMER

Der er mange symptomer på stress. Hvis stressen ikke bliver håndteret i tide, vil den udvikle sig til langvarig stress, som fører til at du bliver udbrændt. Nedenstående symptomer kan opstå jo længere tid, kroppen er i en stresstilstand. Stress kan være årsag til flere typer sygdomme, og den kan også forværre en allerede eksisterende sygdom. Hvilke stress symptomer, der opstår, hos den enkelte er meget individuelt.

Liste over langvarig stress symptomer:

  • Angst
  • Depression
  • Post-traumatisk stress-syndrom
  • Søvnforstyrrelser
  • Hjertekarsygdom
  • Forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske lidelser og diabetes)
  • Smerter
  • Infektionssygdom
  • Misbrug af alkohol, mad, stoffer, spil

Læs også: 5 tegn på stress du ikke må overse

 

Vejen ud af langvarig stress symptomer

Når du har stress, handler det om, at der i længere tid ikke har været balance mellem krav og ressourcer. Krav fra omverden og de krav, du stiller til dig selv i forhold til de ressourcer, som du rent faktisk har. Altså det overskud du har fysisk og mentalt.

For at blive stressfri handler det om, at der kommer balance mellem krav og ressourcer. Det sker ved, at du tanker dig selv op med det, som giver dig overskud ved at have fokus på, at du får mere ind i dit liv, som giver dig energi.

Forestil dig, at krav og ressourcer er ligesom en vægt, der skal være i balance. Når du har langvarig stress, er vægten tungere på krav, der dræner dig for energi. Derfor skal du have fokus på at minimere det, som dræner dig og fylde på vægten af ting, som giver dig glæde og overskud. På den måde vil du på sigt styrke dine ressourcer og opleve balance.

At blive stressfri handler om, at du skal finde en balance imellem krav og ressourcer.

Langvarig stress symptomer stress model af charlotte gade

STYRK DINE RESSOURCER

Når du oplever en overbelastning, som langvarig stress er, påvirker det ikke kun dit fysiske velvære. Det påvirker i lige så høj grad din mentale tilstand. Jo længere tid du er i stress, vil du opleve at overtænke alt og måske begynde at opleve tankemylder på daglig basis. Dit syn på dig selv vil blive forringet og din selvtillid og selvværd bliver ramt. Du er inde i en ond spiral.

For at bryde den onde spiral handler det om, at du skal styrke dine ressourcer. Ud over at gøre mere af det, som gør dig glad, skal du også have fokus på at bygge din selvtillid og selvværd op igen. Det vil tilsammen øge dit mentale overskud.

At bygge dig selv op handler om at ændre dine negative tanker om dig selv. Du har i for lang tid forlangt alt for meget af dig selv. Nu handler det om at invitere accept og selvomsorg ind i dit liv i stedet for. Accepter, at du i for lang tid har krævet for meget af dig selv, hvorfor din krop har sagt fra med stress symptomer. Selvomsorg ved at tale pænt til dig selv og lytte til din krops behov.

Læs også: 10 tips til et bedre selvværd

 

Øvelse: Find balancen mellem krav og ressourcer og undgå langvarig stress

Her giver jeg dig et par øvelser, som vil hjælpe dig med at finde en bedre balance mellem krav og ressourcer. Hav gerne en kuglepen og papir klar til at skrive dine svar ned.

 

A) Hvilke krav oplever du i din hverdag i dit arbejdsliv og privatliv, som stjæler energi fra dig?

  • Lav en liste over dit arbejdsliv og en på dit privatliv med alt, hvad du kan komme i tanke om.

 

B) Hvad giver dig energi at lave i dit arbejdsliv og i dit privatliv?

  • Afhængig af din situation, kan det være svært at finde på noget i dit arbejdsliv, der giver dig energi. Særligt hvis det er dit arbejde, som gør dig meget stresset. Men prøv at se om du kan finde bare et par enkelte opgaver, som du har det godt med at lave og skriv dem ned.
  • Det kan være lidt nemmere at find på ting i privatlivet, som giver energi. Fx. gå en tur, læse, dyrke yoga, meditation, mindfulness, være kreativ, være sammen med familien, venner. Måske er der et specifikt menneske, som altid giver dig energi at være sammen med?

 

C) I hvor lang tid kan du disse ting? Er det i ubegrænset tid eller er fx i en time, før det tipper over og måske dræner dig for energi? Hvor er din grænse?

  • Hvis du ikke ved det lige nu, så øv dig i at finde ud af det. Fra hver gang du laver en af disse aktiviteter, du har skrevet ned på din liste, så mærk efter om der er forhold, som gør det pludselig ikke længere gør dig godt. På den måde lærer du dig selv bedre at kende og ikke mindst begynder at mærke dine grænser igen.

 

Læs også: Stressfri guide – 5 trin til en stressfri hverdag

 

GØR DETTE I HVERDAGEN OG UNDGÅ LANGVARIG STRESS

Når du har lavet øvelsen og svaret på spørgsmålene, har du fået synliggjort: Hvad der tager energi fra dig og hvad der giver dig energi.

Dernæst skal du kigge på din liste over krav, altså det der dræner dig for energi og se på, hvad kan du fjerne eller uddelegere til andre? Her er det også vigtigt at være tro mod dine personlige grænser og sige fra overfor dine omgivelser. Det gør, at du får frigivet tid til at kunne fokusere på det, som giver dig energi og tanker dig op.

De ting fra din liste, som giver dig energi og overskud, skal du nu have implementeret i din hverdag. For at du ikke gaber over for stor en mundfuld, vil jeg anbefale dig at starte med at udvælge en ting fra din liste, som styrker dine ressourcer, du kan gøre på daglig basis. Du skal naturligvis mærke efter, hvad der fungerer for dig.

Målet på sigt er, at du implementerer flere af de ting, som styrker dine ressourcer, så du bedre kan håndtere de krav, du har i dit liv – UDEN du bliver stresset og undgår langvarig stress symptomer. Vigtigst af alt er, at du er tålmodig med dig selv i processen. Jo længere tid du har været under stress, jo længere tid tager det for din krop at komme ud af stress og genfinde balancen.

Læs også: Bliv stressfri og genfind overskuddet i hverdagen

Har du brug for hjælp til at komme ud af en hverdag med langvarig stress?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at slippe ud af langvarig stress og genfinde overskuddet i hverdagen.
Læs også:

Test dig selv - Er jeg i det rigtige job?

Læs også:

4 årsager til at du er kørt fast i livet

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!