5 tegn på stress du bare ikke må overse!

5 TEGN PÅ STRESS DU BARE IKKE MÅ OVERSE!

Flere og flere mennesker bliver ramt af stress. Det er først, når man har oplevet stress på egen krop, man faktisk forstår, hvad det vil sige. Men sådan behøver det ikke at være. I denne artikel giver jeg dig fem tegn på stress, du skal være opmærksom på – og hvad du kan gøre ved det.

Den klassiske sætning jeg hører fra de fleste mennesker, inklusiv mine klienter, der er ramt af stress, og som du måske kender fra dig selv er:

“Jeg skal bare lige have næste deadline overstået, så bliver det hele meget bedre…” 

Den ene måned tager den næste. Pludselig er der gået endnu et år, og du venter stadig på at noget bliver bedre. I mellemtiden føles hverdagen og livet som ren overlevelse. De første tegn på stress ignoreres, fordi du ikke har tid til at tage dig af det. Du skal lige have den næste deadline overstået, så kan du slappe af for at opdage, at der blot er dukket nyt op, som du skal tage dig af…lige indtil kroppen larmer så meget, at du ikke længere kan ignorere symptomerne på stress.

 

Tegn på stress og livet tog en 360 graders vending

Jeg skal bare lige, var også den sætning, jeg fortalte mig selv måned efter måned, år efter år – indtil jeg indså, at stressen havde ramt mig og havde mig i et jerngreb. Fra den ene dag til den anden vågnede jeg en morgen og kunne ikke komme ud af sengen. Jeg kunne ikke røre mig, uden det føltes som 100 knive gennemborede min ryg og mit ben var periodisk blevet lammet. Diagnosen: Jeg havde fået en diskusprolaps. Jeg havde presset min krop til det yderste og ignoreret alle fem tegn på stress. Min krop sagde fra. Den var blevet overbelastet og kunne ikke mere.

Efter en operation og en længere sygemelding gik det op for mig, at noget skulle ske. Den lange sygemelding gjorde, at jeg fik ro til at få kontakt med mig selv, og jeg blev klar over, at jeg ikke kunne fortsætte, som jeg hidtil havde gjort. Jeg var nødt til at begynde at lytte til mig selv og finde ind til mine personlige værdier, så jeg kunne finde tilbage til en balance i mit liv. En balance mellem krav og ressourcer.

Jeg blev klar over, at jeg havde forsøgt at please alle omkring mig. Jeg levede mit liv efter det, andre anså for at være det “rigtige”. I stedet for at følge mine egne værdier og være tro mod mig selv. Jeg valgte at gøre op med alt i mit liv, som jeg ikke trives med. På tre måneder gik jeg fra kæresten, solgte hus og bil, sagde mit godt betalte job op for at lægge min livsstil om. Siden jeg begyndte at lytte til min krop og de fem tegn på stress og begyndte at leve mit liv ud fra mine værdier, har stress ikke været en del af mit liv.

(Fordi jeg valgte at lave et kæmpe skift i mit liv betyder ikke, at du skal gøre op med alt i dit liv for at komme ud af stress. Mindre kan også gøre det.)

Læs også: Sådan skaber du en god work life balance

 

HVORFOR BLIVER VI RAMT AF STRESS?

Der kan være flere årsager til, at vi rammes af stress, og i manges tilfælde er stress arbejdsrelateret.

Tegn på stress handler ofte om:

  • At arbejdspresset er for stort i forhold til vores ressourcer
  • Arbejdsmiljøet er psykisk dårligt med mobning, dårlig omgangstone eller dårlig kommunikation
  • Uoverensstemmelse med vores personlige værdier.

Forskellige studier i hele verden tyder på at, når vi mentalt er overbelastet og stresset over længere tid, reagerer kroppen med psykiske og fysiske symptomer. Når vi er stresset går kroppen i kæmp, flygt eller frys tilstand. Kroppen frigiver kortisol, som er et stresshormon. Det er i sig selv en god mekanisme, da det hjælper vores krop til at overleve i faretruende situationer. Problemet opstår, når det er langvarig stress eller gentagen aktivering af stresshormonet, da det vil skabe fysiske og psykiske forstyrrelser i kroppen.

Uanset hvad stressen kommer sig af, er der en fællesnævner for den bagvedliggende årsag. Det handler nemlig om, at du har glemt at lytte. Lytte til din krops signaler og mærke dig selv. Det var præcis det, jeg selv erfarede på egen krop og det, jeg kan se er udfordringen for mine klienter, der har tegn på stress. Det kan du heldigvis lære, når først du kender de 5 tegn på stress.

Læs også: Stressfri Guide – 5 trin til en stressfri hverdag

 

5 TEGN PÅ STRESS DU IKKE MÅ OVERSE!

Her er de fem tegn på stress – symptomer på, at du er overbelastet: 

  1. Humøret ændrer sig.
    • Du bliver kort for hovedet. Du er irritabel og i dårligt humør – uden nødvendigvis nogen grund.
  2. Søvnen ændrer sig.
    • Du får for lidt søvn. Ofte har du svært ved at sove, da tankerne kører rundt om alt det, du skal eller bør gøre.
  3. Kosten ændrer sig.
    • Du har ikke overskud til at lave lækker og sund mad. I stedet får du et overforbrug af sukker og hurtige kulhydrater. Kroppen har brug for energi og forsøger at kompensere for den manglende søvn, du burde have fået.
  4. Hukommelsen svigter.
    • Du glemmer ting og bliver mere distræt. Du glemmer vigtige aftaler eller samtaler, som lige har fundet sted og du har svært ved at koncentrere dig.
  5. Smerter i kroppen.
    • Det kan være trykken for brystet eller decideret sygdom, da immunforsvaret er svækket.

Læs også: Langvarig stress symptomer – sådan undgår du dem

 

5 TEGN PÅ STRESS OG HVAD SÅ?

For at slippe ud af stressens jerngreb, bliver du nødt til at begynde at lytte til de fem tegn på stress og tage dem seriøst. Symptomer på stress er din krops måde at hjælpe dig på. Din krop bruger symptomerne på stress til at fortælle, at du kører dig selv for hårdt i for lang tid.

Hvis du er udfordret på din arbejdsplads med for stort et arbejdspres eller dårligt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at du finder ud af at sætte dine personlige grænser og sige fra, så du kan komme ud af stressens jerngreb.

Jeg oplever mange af mine klienters frustrationer handler om deres arbejdsliv. De har svært ved at se sig ud af et for stort arbejdspres med forklaring som: “Jamen, det er jo min chefs skyld, at arbejdspresset er så stort”. Og ja, det kan de have fuldstændig ret i…

Men du har altid et valg – Du har altid valget og retten til at sige fra.

Du har altid ret til at sige nej til de ekstra opgaver, chefen kommer med. Du har altid ret til at sige fra overfor kollegaen, der taler nedladende til dig eller holder dig ude for fællesskabet. Du har altid ret til at sige fra over for det arbejde eller den hverdag, der overskrider dine grænser. Du har altid ret til at sige fra overfor det, som ikke er i overensstemmelse med dine værdier.

At lære at sige fra og mærke din egne grænser kræver øvelse. Her hjælper det at kigge på det store perspektiv og få klarhed over, hvad dine personlige værdier er. Når du har klarhed over dine værdier, fungerer de som din indre gps, der hjælper dig til at navigere i hverdagen – med udgangspunkt i dig og dine behov. Klarhed over dine værdier, hjælper dig til at blive stressfri, så du kan tage lederskabet tilbage over dit liv.

Læs også: Personlige grænser – sådan siger du fra!

 

Værdier er nøglen ud af stress

Når du føler dig fanget i stressens greb, kan det være fristende at kæmpe sig igennem uden at tænke over, hvad der virkelig betyder noget for dig. Men det fører intet godt med sig. Tværtimod. Nøglen til at komme ud af stress, handler om at være tro mod dine personlige værdier.

Dine værdier er som et indre kompas, der guider dig gennem livets storme. De repræsenterer, hvad der virkelig betyder noget for dig. Det som fylder dig op med energi. Det som giver dig glæde og overskud. Det som giver dig følelsen af livskvalitet. Ved at blive bevidst om dine personlige værdier, kan du begynde at prioritere dit liv, ud fra det som er vigtigt for dig og se en vej ud af stress.

Når du føler dig overvældet, kan det hjælpe at stoppe op og spørge dig selv: Er denne situation i overensstemmelse med mine værdier? Hvis ikke, hvordan kan jeg ændre det? Måske skal du sætte sunde grænser eller prioritere din tid anderledes.

At leve i overensstemmelse med dine værdier er ikke altid let, men det er afgørende for din livskvalitet. Det kan give dig en følelse af formål og tilfredshed, selv når livet bliver svært. Så tag det første skridt i dag ved at genopdage dine værdier og lade dem guide dig ud af stressens mørke og ind i lyset af et meningsfuldt liv.

 

Har du tegn på stress? Stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad er mine værdier, og hvad betyder virkelig noget for mig i livet?
  • Hvad er det, som gør mig stresset? (Er det for eksempel arbejdspresset, der er for stort eller er arbejdsmiljøet dårligt for mig?)
  • Hvorfor er det svært for mig at sige fra? Hvad er det som, jeg frygter, vil ske?
  • Hvis jeg skal være tro mod mig selv og ikke gå ned med stress, hvad bliver jeg så nødt til at gøre?
  • Hvad eller hvem kan støtte mig? 

 

Prioriter dig selv og bliv fri for stress

Du bliver nødt til at ændre kurs og lære at lytte til dig selv, så du kan sørge for, at der er en balance imellem de krav du oplever fra omverden og fra dig selv kontra dine personlige ressourcer. Du bliver nødt til at sætte dine personlige grænser og lære at sige fra, så du ikke bliver udbrændt.

Det er aldrig andres skyld, hvis du har tegn på stress. Uanset hvordan andre behandler dig, har du altid ret at sige fra. Når du oplever tegn på stress, er det fordi du ikke har sagt fra i tide. Men du har prioriteret andre højere, end du har prioriteret dig selv.

Først når du tager ansvar for dig selv og siger fra til omverden, vil du kunne komme ud af stressens jerngreb, få mere overskud og arbejdsglæde.

Og ja, jeg ved det er nemmere sagt end gjort. Men jeg ved, at det kan lade sig gøre med de rette værktøjer og med en god portion tålmodighed med dig selv.

Læs også: Få klarhed over dine værdier og bliv stressfri

HAR DU TEGN PÅ STRESS OG BRUG FOR HJÆLP ?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at gå fra stress til en hverdag og arbejdsliv med glæde og overskud.
Læs også:

Test dig selv - Hvilket job passer til mig?

Læs også:

Manglende energi og overskud - 10 tips der virker!