Overtænkning – Sådan får du styr på overtænkning

OVERTÆNKNING – SÅDAN FÅR DU STYR PÅ OVERTÆKNING OG BEKYMRINGER

Overtænkning er, når negative tanker kører i ring. Det kan være tanker og bekymringer vedrørende dit arbejde, din virksomhed, økonomi, familien eller sygdom, som bare kører derudaf og er svære at sætte en stopper for.

Det som startede som en ny idé, en løsning til en opgave, en tanke om en igangværende opgave, et ubetydeligt blik eller sætning bliver pludselig til en lang række tanker, der bevæger sig over til faretruende scenarier. Jo længere tid dine tanker får lov at køre i ring, jo værre bliver det.

 

OVERTÆNKNING – FRA ET LILLE FRØ TIL EN KATASTROFE

Overtænkning starter som et lille frø, der bliver sået. Det kan være den løsning, du er kommet frem til på en specifik arbejdsopgave. En sætning, din kollega sagde på vej ud af døren. Måden din chef eller kunde så på dig, da du præsenterede dit salgsmateriale sidste uge. Eller det kan være dét, din mand ikke sagde, da han kort for hovedet svarede på, hvordan hans dag havde været i går…

 

Inden du får set dig om, er det lille frø, som er sået i dine tanker blevet til katastrofetanker.

 

Det er blevet til: Den løsning, du fandt frem til på arbejdet, er sikkert dårlig og din chef vil hade den. Og den sætning din kollega fik sagt på vej ud af døren handler om, at hun sikkert ikke synes om dig. Det var måske derfor, at din chef så mærkeligt på dig og han synes dine løsninger på opgaver er dårlige, så nu må han helt sikkert være ved at fyre dig….

Det betyder: Du mister dit job og bliver arbejdsløs, så nu får du aldrig et nyt job indenfor branchen.… Og det, din mand ikke fortalte, må betyde, han ser en anden….Så nu skal I skilles, du bliver nødt til at flytte og dine børn skal skifte skole, da du ikke har råd til den privatskole, de går på nu…Så dine børn kommer til at hade dig resten af dit liv. Du kommer til at blive ensom og ulykkelig.

Puha, har du mistet pusten? Dette er bare et eksempel på, hvordan en lille bitte tanke, pludselig kan blive til en katastrofe på meget få minutter. Måske du kender det fra dig selv?

Læs også: Sådan får du glæden tilbage i hverdagen

 

Få styr på overtænkning

Typisk er det sådan, at når vi hænger os mere i fortiden eller i fremtiden, at de negative tanke og bekymringer opstår. Jo mere de fylder, jo mere drænet bliver du, fordi mange af tankerne holder dig vågen om natten og påvirker dit humør i en negativ retning. En ond cirkel er i gang.

Størstedelen af vores tanker og bekymringer er overflødige. Det er typisk meget lidt sandsynligt, at vores katastrofetanker vil ske, men faktisk er det sådan, at jo flere bekymrende og negative tanker du har, jo dårlige får du det mentalt og fysisk. Overtænkning er en alvorlig kilde til stress.

For at få styr på overtænkning kræver det, at du skal ændre dit fokus. Det er det øvelsen her, kommer til at hjælpe dig med.

Læs også: 5 tegn på stress du ikke må overse!

 

4 ØVELSER – SÅDAN FÅR DU STYR PÅ OVERTÆNKNING

Inden du går i gang, skal du have noget at skrive med og på. Om du foretrækker computeren eller et stykke papir, er op til dig.

 

1. Identificer dine bekymringer og negativ overtænkning

Skriv alle de negative tanker ned, du tænker. Måske kan du ikke huske dem alle lige nu, men så hold øje med hver gang din overtænkning går i gang og få noteret dem ned. Alene skriveprocessen kan få tankerne til at falde til ro og du får et godt overblik over, hvad din overtænkning handler om.

 

2. Sortér dine tanker 

Kig på listen over dine bekymringer og negative tanker og spørg dig selv:

  • Hvad er sandsynligheden for, at det vil ske? Hvis det er meget lidt sandsynligt, så smid tanken væk!
  • Hvis det er en reel bekymring, hvad må du så nødvendigvis tage ansvar omkring, så du kan få handlet på bekymringen? Det er, når vi IKKE tager ansvar og handler, at bekymringerne vokser sig større end de nødvendigvis er.

 

3. Identificér, hvornår du er i flow

Skriv alle de ting ned, der giver dig en følelse af at være i flow. Flow er, når tid og sted forsvinder og du er helt uden tanker. Du er blot i nuet.

  • Her er nogle ideer til, hvad det kan være: Meditation, dyrke din hobby, male, strikke, tegne, gå en tur, løbe, læse en god bog, sidde og kigge ud af vinduet, dyrke yoga, en god snak med en veninde, lære noget nyt, tage et onlinekursus, se en dokumentarfilm, høre musik, fordybe dig i noget der interessere dig.

Læs også: Sådan finder du din passion

 

4. Afsæt tid til overtænkning og bekymring

Hvis du er en bekymringstype, vil overtænkning stadig fylde i dit liv. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid til at bekymre dig. Det kan fx. være hver onsdag kl.20-22, hvor du må tænke alle de tanker og bekymringer, du har. Derved giver du plads til alle dine tanker på en måde, så dine tanker og tankemylder ikke får lov til at styre dit liv.

Læs også: Stop tankemylder med disse 5 tips

 

VÆK MED BEKYMRINGER OG OVERTÆNKNING

At få bugt med overtænkning, handler om at være i nuet. Når du er i nuet, er der nemlig ikke plads til, at hjernen har negative tanker eller bekymringer.

Fordi bekymringer opstår, når dine tanker er i fortiden eller i fremtiden. Aldrig i nuet. Derfor er det vigtigt at have fokus på de ting, som giver dig en følelse af at være i flow. Fordi når du er i flow, er du i nuet.

“Når du er i nuet, kan du ikke bekymre dig om hverken fortiden eller fremtiden.”

Nu har du lavet din egen lille guide til, hvordan du får styr på overtænkning. Jeg vil anbefale dig, at du hænger dét op, du har skrevet, så du kan minde dig selv på, hvad du skal gøre, når tankerne tager over.

Læs også: Hvad skal jeg med mit liv?

Har du brug for hjælp til at få styr på dine tanker?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at få styr på din overtænkning og genfinde glæden og roen i dit liv.
Læs også:

Sådan undgår du langvarig stress symptomer

Læs også:

5 tips til større arbejdsglæde