Livsformål: Hvordan finder jeg mit livsformål?

HVORDAN FINDER JEG MIT LIVSFORMÅL? 

Hvad er meningen med, at jeg er her? Hvad skal jeg udrette her i denne verden? Hvordan finder jeg mit livsformål? Som menneske har vi et stort behov for at tillægge livet mening. Derfor har vi brug for at finde vores livsformål.

Vi er alle født med en unik gave med et unikt formål. Når vi formår at identificere det og bruge det som vores indre gps, vil vi opleve glæde, en indre tilfredshed, ro og meningsfuldhed i vores liv.

 

HVORFOR SKAL JEG FINDE MIT LIVSFORMÅL?

Når du ikke er bevidst om, hvad dit livsformål er, er det svært at vide, hvad du skal navigere mod i dit liv. Det er her følelser som fastlåsthed, utilfredshed, frustrationer som dukker op, eller måske følelsen af at være faret vild i dit liv.

For det er sådan, at det er din bevidsthed, der styrer din opmærksomhed. Det, du giver din opmærksomhed, er det, der styrer dit liv. Så når du er bevidst om dit unikke formål i livet, ved du, hvad du skal navigere mod og derfra kan du begynde at handle på det.

 

HVORDAN FINDER JEG MIT LIVSFORMÅL?

Med denne øvelse, vil du blive skarp på, hvad dit livsformål er. Øvelsen består af 4 spørgsmål som du skal besvare og til sidst sammensætte svarene, som tilsammen er dit unikke livsformål.

 

ØVELSE: Find dit livsformål

1. Hvilke 2 unikke kvaliteter har du?

Her er nogle eksempler: Positivitet, kærlighed, klogskab, intelligent, mod, empati, kreativitet etc.

Læs også: Liste over 24 personlige styrker

 

2. Find to måder på, hvordan du kan lide at give udtryk for de to kvaliteter, når du interagerer med andre mennesker.

Det kan for eksempel være: Støtte, inspirere, lære, spille, glæde, lytte etc.

 

3. Hvis verden er perfekt lige nu, hvordan ser den ud? Hvordan vil andre mennesker interagere med hinanden? Hvordan føles det? Skriv nu dit svar på de tre spørgsmål i nutid, hvordan du ser den ultimative perfekte verden.

Her er nogle eksempler på, hvad det kan være: Alle udtrykker deres unikke gave. Alle udtrykker kærlighed til hinanden. Alle er deres bedste udgave af sig selv.

 

4. Nu skal du kombinere svarene på de tre spørgsmål, så de danner en samlet sætning. 

Mit formål med livet er, at bruge _______ og ________ til at _______ og ________ andre til at _______ og _______.

 

Da jeg lavede øvelsen for mange år siden, lød mit livsformål sådan her: “Mit formål med livet er at bruge min positivitet og empati til at inspirere og støtte andre i at gå deres egen vej og være den bedste udgave af sig selv i livet.”  Og det holder stadig!

Læs også: Sådan finder du din passion

 

FUNDET MIT LIVSFORMÅL, HVAD NU?

Tillykke! Nu har du svaret på, hvad dit livsformål er. Du kan nu begynde at arbejde mere målrettet hen imod det – bare et lille skridt af gangen. Hvis der er ting i dit privatliv, som ikke matcher med dit livsformål, vil du måske nu kunne se, hvorfor aktiviteten ikke gør dig glad. Overvej om du skal give slip på aktiviteten og ikke bruge mere tid på den og overvej hvilke aktiviteter, du hellere skal skrue op for i dit liv, så du kan leve mere i tråd med dit livsformål.

Læs også: Hvad skal jeg med mit liv?

 

Dit livsformål og dit arbejdsliv

Hvis du kigger på dit arbejdsliv, kan du måske tydeligt se, hvilke ændringer du skal i gang med at lave, så du kan handle på dit livsformål. Måske står det ikke helt klart for dig endnu, men så giv det tid. Og hvis du som de fleste sidder og tænker, hvad skal jeg nu gøre, så jeg kommer til at arbejde i tråd med mit livsformål? Så kan jeg anbefale dig at tage næste skridt og få min hjælp.

 

“Meningen med livet er at finde sin gave.

Formålet med livet er at give sin gave væk.”

– Pablo picasso

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL AT FINDE DIT LVSFORMÅL OG RETNING I LIVET?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal med dit liv, så du kan kan opnå større glæde og overskud.
Læs også:

Stå stærkt i dig selv med en værdiafklaring

Læs også:

Sådan får du glæden tilbage i hverdagen

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!