NÅ DINE MÅL MED DISSE 4 TIPS
Kender du det at have et mål, du bare ikke kan komme i gang med? Måske havde du nogle nytårsforsæt – hvordan går det med dem? Eller er der ting i din hverdag, der bare ikke rigtig fungerer, som du simpelthen ikke kan finde viljestyrke eller motivationen til at få gjort noget ved?
Uanset om det er et stort mål, du har sat dig for eller et mindre mål, vil disse fire tips hjælpe dig i gang.
Noget holder dig tilbage fra at handle på dit mål
Du er sikkert rigtig god til at sige til dig selv, at du bare skal tage dig sammen. Men det hjælper lige vidt. Du får ikke taget handling på det, du har sat dig for, men finder på den ene overspringshandling efter den anden.
Det, som holder dig tilbage fra at nå dine mål, er dig selv. Din indre dialog er fyldt med negative tanker og undskyldninger for, hvorfor du ikke skal handle.
Der kan være dage, hvor du tænker, at det er et fjollet og urealistisk mål, du har sat dig. Hvordan kan du tro på, at netop du har det, som skal til for at lykkes. Og andre dage er du topmotiveret for at komme i gang og ud over stepperne…. men så går der ikke længe før, at du alligevel tager dig selv i at være i gang med de dårlige vaner og overspringshandlingerne i stedet.
Forskellen på om du er i stand til at skabe forandringer i dit liv og lykkes med dem, handler ikke om, hvem du er. Det handler 100% om dit mindset.
Når vi har så svært ved at være vedholdende handler det om at vi tvivler på vores evner eller har begrænsende tanker om, vi har lov eller fortjent at opnå succes. Disse tanker er aldrig sandheden. For sandheden er, at vi alle har lov til at opnå vores drømme og ønsker i livet. Det er blot dit selvværd og selvtillid, der spænder ben for dig. Du skal ikke være på en bestemt måde for at lykkes med din mål. Det handler udelukkende om dit mindset! Den du er og det du tænker er to vidt forskellige ting. Her får du fire tips til, hvordan du kan nå dine mål og udnytte dit fulde potentiale.
Læs også: Bryd dit glasloft og opnå dit fulde potentiale
HER ER 4 TIPS TIL, HVORDAN DU KAN NÅ DINE MÅL
1. Stop dine undskyldninger lige med det vuns.
Du vil ALTID kunne komme med undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke kan handle på dine mål lige nu. At du lige bliver nødt til at udskyde dine handlinger. Overspringshandlingerne vil altid stå i kø. Når du forsøger at overbevise dig selv med undskyldninger for, hvorfor du ikke skal handle på dit mål, handler det om frygten for at fejle. Men for at få succes med dine mål, skal du IKKE lytte til den stemme. I stedet for skal du holde fokus på at handle, så du kan skabe momentum.
Læs også: Impostor syndrom – Lider du af impostor syndromet?
2. Der er ikke noget perfekt tidspunkt
Du vil altid kunne finde en undskyldning for, at det ikke er det rette tidspunkt at gå i gang på. Men der er aldrig noget rigtigt tidspunkt. Faktum er, at det rette og perfekte tidspunkt er lige nu. Ikke i morgen eller i overmorgen. Men i dag som i lige nu.
Læs også: 20 mål til din personlige udvikling
3. Tag første skridt mod dit mål
Rom blev ikke bygget på en dag. Fokuserer du på slutmålet, vil du føle dig overvældet. Del dit mål op i delmål. Tænk ikke på, hvor mange trin, der er til dit endelig mål. Det vigtigste er, at du tager første skridt. Dernæst skal du blot fortsætte med at tage et skridt af gangen. Når du holder fokus på, at du blot skal gøre en lille ting hver dag, der får dig tættere på dit mål, vil det være nemmere at handle på det.
Læs også: 4 grunde til manglende motivation – og hvad du gør ved det!
4. Accepter fejl og nå dine mål
Vær ikke bange for at du kommer til at fejle. For det gør du. Men vid at det er ok at fejle og at du er ok, selvom du fejler. Det er vigtigt, at du ikke fokuserer for meget på, at alt skal være perfekt. Det er nemlig af dine fejl, at du lærer mest. Faktisk viser studier, at vi lærer hurtigst, når vi fejler 15% af tiden.
Kom i gang med dine mål
Start med at lave en plan for dit første skridt, som du kan tage mod dit mål. På den måde har du et overblik, så det er nemmere at komme i gang. Det perfekte tidspunkt at tage det første skridt, så du kan nå dine mål, er nu. Og husk: Det er ok at fejle. Så vær kærlig og tålmodig med dig selv under hele processen. Det vigtigste er, at du sørger for at tage et skridt hver dag mod dit mål. Når du kan se, at der er fremdrift, vil det gøre dig mere effektiv og motivere dig i endnu større grad til at fortsætte rejsen mod dit endelige mål.
Husk at fejre dine fremskridt undervejs og vær taknemmelig for hvert et skridt du har taget og hver en læring du får med dig undervejs.
Rigtig god fornøjelse. 🙂
“Der er en grund til, at folk ikke når deres mål – De tager ikke det første skridt“