Karriereskift? 10 tegn på det er tid til karriereskift

KARRIERESKIFT? 10 TEGN PÅ DET ER TID TIL KARRIERESKIFT

Er du i tvivl om, du skal lave et karriereskift? Så er du ikke alene. Hvert år ender mere end hver fjerde lønmodtager med at skifte til et nyt arbejde og lave et karriereskift. Så måske er det tid til at lave en status over, om du er det rigtige sted i din karriere, eller om det er tid til et karriereskift?

 

Her får du 10 tegn på, det er tid til karriereskift:

  1. Du er drænet for energi hele tiden.
  2. Du har ingen passion i det, du laver.
  3. Du udvikler dig ikke hverken fagligt eller personligt.
  4. Du bliver ikke sat pris på.
  5. Du keder dig eller har alt for travlt.
  6. Du ligger mere i jobbet, end du får igen.
  7. Du føler ikke, at du gør en forskel.
  8. Du bliver søndagsdeprimeret, når du tænker over den nye arbejdsuge, der venter.
  9. Du dagdrømmer om et nyt job.
  10. Dit humør og relationer er negativt påvirket grundet dit job.

 

KARRIERESKIFT ELLER EJ?

Hvis du kan genkende flere af ovenstående tegn, skal du overveje om, du er det rette sted i din karriere, og om den karrierevej du er på stemmer overens med dine værdier. Måske skal du skifte branche eller arbejde med nogle andre arbejdsopgaver, end du gør i dag. Måske har din arbejdsgiver mulighed for at justere på dine ønsker, så du kan opnå trivsel, arbejdsglæde og mening, i dit nuværende job. Uanset hvad du skal eller ikke skal, afhænger det helt af, hvad der gør, at du ikke trives. Når du først ved, hvad der mangler for, at du kan at opnå arbejdsglæde, er du et skridt tættere på at kunne handle.

 

Derfor er det svært med et karriereskift!

Det er svært for mange at mærke, hvad de gerne vil arbejde med. Hvad de rent faktisk brænder for at lave. Måske du også har det sådan?

Men faktisk kender du allerede svaret helt dybt inde i dig, men du har måske svært ved at lytte og mærke din intuition. Når først du tør mærke din intuition og være helt ærlig overfor dig selv og se i øjne, at du ikke er tilfreds, så bliver du nødt til at handle.

Så er det lige præcis der, det bliver sindssygt skræmmende, fordi du skal ud af din komfortzone og gøre noget andet end det, du plejer. Frygten for at udvide din komfortzone slører dine tanker og hæmmer din overbevisning om, at du ikke ved, hvad du vil.

 

Det er her, mange støder hovedet ind i muren, fordi tvivlen overtager med tanker som:

Hvis jeg ikke trives i det, jeg laver nu, hvad vil jeg så? Det, jeg tror, jeg vil, er det nu også det rigtige? Tænk, hvis jeg fortryder? Hvad nu, hvis jeg ikke er god nok eller dygtig nok? Så er det nok ikke det rigtige… Hvad vil andre sige til min beslutning om et karriereskift?

Derfor er det så meget nemmere bare at lukke øjne og skubbe utilfredsheden ind under gulvtæppet og blive i det, som du kender. Det, som føles trygt. Men sådan behøver det ikke at være. Du behøver ikke at nøjes! Men det er vigtigt, at du finder ud af, hvad der driver dig til overhovedet at gå med disse tanker.

Læs også: Hvilket job passer til mig? test dig selv

 

Artiklen fortsætter under billedet…

Karriereskift find retning

 

FÅ KLARHED OVER DIT KARRIERESKIFT MED 2 TRIN

Første trin mod et karriereskift er:

Identificer, hvad ligger til grund for din mistrivsel?

Du skal starte med at se på, hvad det er, som ligger til grund for, at du ikke trives i det job, du er i nu. Kig på dine svar fra de 10 punkter og spørg dig selv; Hvorfor føler du dig drænet for energi? Hvorfor keder du dig eller føler du ikke, at du udvikler dig, som du måske ønsker? Mangler du en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv? Hvad er det, som du gerne vil væk fra?

Et eksempel kan være, at du føler dig begrænset pga. ufleksible arbejdstider eller du dagligt skal rapportere til din chef om dagens opgaver, så han/hun kan følge op på dig for at have kontrol. Måske giver det dig en følelse af fastlåsthed, fordi din selvbestemmelse er taget fra dig. Måske du føler, at du er gået i stå og sidder fast i rutineopgaver, som giver dig en følelse af, at du stille og rolig bliver afviklet i stedet for udviklet?

–> Brainstorm nu selv alle de ting, der kommer til dig, som du gerne vil væk fra. Hvad dræner dig?

 

Andet trin mod et karriereskift er:

Hvad ønsker du i stedet?

Det er ikke nok at vide, hvad du vil væk fra, hvis du ikke ved, hvor du vil hen i stedet. Så kommer du nemlig ingen steder. Det vil resultere i, at du enten bliver i det job, som du er i i dag. Eller hvis du laver et karriereskift, vil du med stor sandsynlighed gentage mønsteret og ende i fuldstændig samme situation i et nyt job. Et nyt job hvor de samme ting gør, at du ikke trives og arbejdsglæden udebliver. Derfor skal du nu finde ud af, hvad du gerne vil have i stedet for.

Lad os tage udgangspunkt i det forrige eksempel. For at komme væk fra de ting jeg nævnte før, kan det være, du i stedet ønsker at opnå en følelse af frihed, selvbestemmelse og udvikling for at kunne trives. Frihed ved at have fleksible arbejdstider, så du kan gå tidligt hjem fra job eller møde senere, fordi det måske er vigtigt for dig for at være den forælder, du ønsker at være. Det kan også være, at du er meget nysgerrig anlagt som person. At du elsker at tilegne dig ny viden. Derfor kan det være vigtigt for dig, at dit arbejde giver mulighed for udvikling. Det kan enten være med varierende arbejdsopgaver, svære problemstillinger du skal løse, eller at du har mulighed for at tage kurser for at få din nysgerrighed opfyldt, så du føler, du udvikler dig fagligt eller personligt.

Sådan gør du:

–> Lav en brainstorm over de personlige værdier, der er vigtige for dig at få opfyldt i dit arbejdsliv. Hvad er det for følelse, du mangler at få opfyldt? Hvad skal der til for, at du kan opnå glæde i dit job?

Når du er bevidst om dine personlige værdier, ved du nu, hvad der skal til for at stå op hver morgen og elske at skulle på arbejde.

Læs også: Hvad skal jeg arbejde med?

 

FÅ SAT LYS PÅ DIN NYE KARRIEREVEJ

Du skal se på det at finde den karrierevej, du ønsker dig, som en labyrint om natten, hel mørk, hvor der et sted indeni gemmer sig en nøgle. Nøglen, som åbner døren til din helt rette hylde i din karriere.

Uden lys og kort over labyrinten og uden at kende nøglens placering vil det være en uendelig svær opgave at finde frem til det rette karriereskift. For nogle tager det årevis – hvis det nogensinde lykkes. Det kræver nemlig de rette værktøjer, så du kan lære dig selv at kende. Du skal vide, hvad der motiverer dig, og hvad der passer til dig, som det menneske du er, med de personlige styrker du har.

Det, at du sidder og læser denne artikel, fortæller mig, at du ønsker at få hjælp og søger inspiration til, hvordan du kan få en afklaring på alle dine tanker om karriereskift.

Måske sidder du nu og har lavet øvelsen og er ikke i tvivl om hvilke værdier, som er vigtige for dig og er nu klar til at tage en beslutning om dit karriereskift. Det er jo bare fantastisk.

Men det kan også være, at du stadig mangler at få klarhed over, hvad du egentlig brænder for at arbejde med, selvom du får dine værdier opfyldt. Så handler det om, at du skal finde din passion. Du skal dykke ind i dig selv og mærke, hvad det er, du elsker at lave. Som, når du laver det, føles det som at tid og sted forsvinder for dig. Det er her, nøglen ligger gemt for, at du kan finde den rigtige retning i dit arbejdsliv og finde ud af om, du skal i gang med et karriereskift eller ej.

Læs også: Få klarhed over dit arbejdsliv med karrierecoaching

 

SÅDAN FÅR DU ET SUCCESFULDT KARRIERESKIFT

For at lykkes med et succesfuldt karriereskift, kræver det, udover at vide, hvor du vil hen i din karriere, at du også finde modet til at turde tage skridtet og udvide din komfortzone – et skridt ad gangen.

At få afklaring på hvilken retning, der er den rette for dig i et karriereskift, er den vigtigste nøgle for at få et arbejdsliv, der giver dig glæde og mening at stå op til hver dag. Når først du kender retningen, er det så meget nemmere at finde modet og handle på det!

Den hurtigste vej til at fjerne al tvivl og finde klarhed over, hvad dit næste skridt i din karriere skal være, er ved at lave en plan og få hjælp. Lav en plan så du ved, hvad du helt konkret gerne vil, og hvad du skal handle på. Vær ikke bange for at opsøge hjælp. Det er vigtigt, at du får støtte og sparring i den proces, du er i gang med. Sørg for at være åben og ærlig om dine ønsker. Tal med de mennesker, der kender dig godt. Fortæl dem om din plan om karriereskift, så de kan støtte dig, når du synes, det er svært og frygten sætter ind. Opsøg dit netværk i forhold til sparring og få synliggjort dit ønske om karriereskift. Vi mennesker vil som regel gerne hjælpe andre. Det vil nemlig også være en kæmpe hjælp, når du skal i gang med din jobsøgning. Vid, at de fleste jobs bliver besat gennem netværk. Så få sat gang i dit netværk så hurtigt som muligt!

Læs også: Find job hurtigt med disse 20 tips!

 

Er du i tvivl og har brug for at få sat lys på, om et karriereskift er det rette for dig?

Måske du føler dig mere sikker på, at et karriereskift står for døren. Men du kan mærke tvivlen sidder i dig og gør dig handlingslammet. Du er i tvivl om, hvad du skal, og hvad der er det rigtige for dig at gøre. Det er helt naturligt at have det, som du har det. Selvom det kan være ret så frustrerende en situation at stå i.

Derfor er det vigtigt, at du tager dig selv og din situation seriøst. Den mistrivsel du oplever. Den længsel efter noget andet. Den følelse af, at du har mere at bidrage med, end du gør i dag. Det ønske om at udnytte dit fulde potentiale, skal du lytte til.

Det er muligt at lave et karriereskift – uanset hvor du er i livet. Et karriereskift er muligt, selvom du ikke føler, du har de kompetencer, der skal til. Et karriereskift er muligt som ung med lidt erfaring, om du er på barsel eller, hvis du er midt i livet. Der er altid en vej, som er den rette for dig. Det handler blot om at kende retningen, så du kan få lavet en plan for at komme derhen. Intet er for sent eller umuligt.

Det er op til dig at skabe det arbejdsliv, du drømmer om. Du behøver dog ikke gå vejen alene.

Læs også: Brug dine personlige styrker rigtigt i dit job og opnå trivsel

Har du brug for hjælp til at lave et karriereskift?

Få en 15 min. gratis uforpligtende snak over telefonen, om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at få klarhed over din arbejdssituation, så du kan lave et karriereskift og skabe det arbejdsliv, du drømmer om.
Læs også:

Test dig selv - er jeg i det rigtige job?

Læs også:

5 punkter du skal vide om karriererådgivning

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!