Jobskifte midt i livet, er du klar?

JOBSKIFTE MIDT I LIVET – KAN MAN DET?

Ja da! Selvfølgelig kan man lave et jobskifte midt i livet. Selvfølgelig kan DU det!

Faktisk er det sådan, at 71 % danskere mener, at man kan nå at “peake” og opnå et fagligt højdepunkt i livet, hvis man laver et jobskifte midt i livet. Det gælder især de 36-59 årige, viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup.

Der er ikke nogen udløbsdato for at lave et jobskifte. Alder er bare et tal. Det er en gammeldags tankegang, som jeg desværre stadig hører ofte som karrierecoach. En overbevisning om, at når du først har valgt retning i arbejdslivet, er du for gammel til at lave et jobskifte midt i livet. Den overbevisning er desværre den, der fastholder dig i et arbejdsliv, du ikke trives i.

 

DERFOR ER DET SVÆRT AT LAVE ET JOBSKIFTE MIDT I LIVET

Når du sidder fast i en overbevisning om, at det er for sent at skifte job, jo ældre du bliver, er det, fordi der et gammelt paradigme på spil.

Måske du kan huske tilbage til tiden i folkeskolen, hvor du fik stukket bogen i hånden “Hvad kan jeg blive?”. Første gang du åbnede bogen og bladrede siderne igennem, var du fyldt med håb. Men jo flere sidder du kiggede igennem med jobtitler og jobbeskrivelser, des mere forvirret blev du. For det var enorm svært at forholde sig til som ung. Håbet blev udskiftet med tvivlen. Tilbage sad du med en fortvivlelse og frustration.

Undersøgelser viser, at vi som ung primært vælger uddannelsesretning med afsæt i vores familie. Hvilken karriere vores forældre eller søskende har valgt, vil ofte være grundlaget for vores eget valg af uddannelsesretning som ung.

Måske du kan kende det?

Så snart uddannelsen var i hus, blev fokus at komme ud at finde job, hvor du kunne bruge din uddannelse. Sidenhen har du stiftet familie og dit fokus har været at få familielivet til at hænge sammen.

Nu er du nået en alder, hvor dine børn er mere selvkørende eller flyttet hjemmefra. Du er nået til et nyt kapitel i dit liv, hvor der er tid til dig igen. Tid til at have fokus på dine behov og drømme for, hvad du vil med dit liv. Du ønsker at gøre op med fastlåsthed og ønsker et arbejdsliv og en karriere, du kan se tilbage på med stolthed, livsglæde og mening.

Det er aldrig for sent at forfølge dine drømme. Hellere starte sent end aldrig.

Læs også: Skillevej i livet – sådan træffer du den rette beslutning

 

HVORFOR ØNSKER DU AT LAVE ET JOBSKIFTE MIDT I LIVET?

Det er vigtigt, at du reflekterer og får sat ord på overfor dig selv, hvorfor du ønsker et jobskifte midt i livet. Det spørgsmål er altafgørende for, at det jobskifte du ønsker at lave, også er det rigtige for dig. Det er afgørende for, at du bliver i stand til at handle på at lave et jobskifte midt i livet.

Det, at du overvejer et jobskifte, er udtryk for, at noget mangler eller ikke er som det skal være i dit nuværende arbejdsliv. Måske du føler, at du er gået i stå, fordi du har lavet det samme i mange år og det er det, som dræner dig mere og mere fra hver dag, der går. Det kan være, at du længes efter en bedre work-life balance. Eller måske er der sket en større forandring i dit liv, såsom svær sygdom, stress, udbrændthed eller skilsmisse, der har fået dig til at stoppe op og fået dig til at reflektere over dit liv. Det har givet dig en følelse af, at du vil have mere ud af livet, mens du har det. Måske er børnene blevet større og har ikke brug for dig længere i samme omfang, så du har pludselig tid til at begynde at tænke på dine behov.

Måske kan du slet ikke mærke dine behov, drømme… og har et brændende ønske om at komme i kontakt med dig selv igen. Måske det er noget helt fjerde, der har fået dig til at overveje et jobskifte mit i livet.

Uanset, hvad der er grund til dit ønske om et jobskifte, er første skridt at anerkende dig selv og dine følelser, så du kan tage dig selv seriøst. Skub ikke dine behov under gulvtæppet. Accepter, at du er i en ny fase i dit liv. Du har en indre længsel efter, at der skal ske nogle forandringer, så du kan opnå større arbejdsglæde og mening i dit liv.

Læs også: Træt af job? De 3 ting som forhindrer dig i jobskifte

 

Identificer, hvorfor du ønsker at skifte job midt i livet:

  1. Hvad ønsker du at komme væk fra? Hvad er det, som dræner dig i dit nuværende arbejdsliv?
  2. Hvad ønsker du i stedet at opnå, føle og få opfyldt i dit arbejdsliv?

Læs også: Gå fra tvivl til klarhed med jobcoaching

 

DERFOR HAR DU SÅ MANGE BEGRÆNSNINGER, NÅR DU OVERVEJER ET JOBSKIFTE

Som karrierecoach oplever jeg ofte, når mine klienter kommer med et ønske om at lave et jobskifte midt i livet, at de har en masse bekymringer, som begrænser dem i at handle. Tanker som:

  • Hvad vil andre tænke om min alder?
  • Vil andre se ned på mig, fordi jeg er for gammel?
  • Hvad kan jeg bidrage med, hvis jeg skal gå en ny vej i min karriere?
  • Hvad er mine personlige styrker og talenter?
  • Hvad nu, hvis ingen vil ansætte mig pga. min alder?
  • Skal jeg tage en uddannelse for at have papir på det, jeg kan?
  • Vil jeg kunne blive god til andet end det, jeg kan i dag?

Ovenstående tanker er naturlige og alle bliver ramt af dem. Men stop dem lige nu, for de gavner dig ikke. Det som gavner dig er, at identificere hvilken retning du ønsker at gå i din karriere. Når først du kender retningen og målet, ja så er alt andet blot praktik. Med praktik mener jeg at lave en job-strategi og lave en plan, så du kan begynde at handle på dit jobskifte. Vid, du har altid et valg!

  1. Du kan vælge at lytte til dine negative tanker og begrænsninger. Resultatet vil være, at disse tanker vil holde dig tilbage fra at handle og du vil sidde fast i din nuværende situation.
  2. Du kan vælge at gøre op med dine begrænsninger og i stedet vælge at handle på det jobskifte, du ønsker i dit liv og holde fokus på det, som du ønsker jobskiftet skal give dig.

Læs også: 10 tegn på, det er tid til et karriereskift

 

SÅDAN LAVER DU DET RIGTIGE JOBSKIFTE MIDT I LIVET

At finde den rette vej i arbejdslivet er svært. Svært, fordi du sidder fast i overbevisninger og omverdens forventninger. Derfor kan det være svært at se dig selv med klare, ufiltrerede øjne.

 

1. Vær dig selv

Du skal ikke være andre, end den du er, med alt hvad du indeholder som det skønne menneske, du er. Nej du skal ikke tilpasse dig omverden, som du måske har gjort i større eller mindre grad indtil nu. Du skal være dig selv. Nu sidder du sikkert med samme spørgsmål, som mine klienter sidder med… hvem er jeg så, når jeg er mig selv? Hvad er mit narrativ? Den, du er, handler blandt andet om, hvad dine personlige styrker er. Det, du tænker og gør, som ligger dig så naturligt, at du slet ikke kan lade være. Det er, når du får sat dine personlige styrker i spil i et job, at du kan blomstre, fordi du er autentisk. Du er den ægte og ærlige version af dig i dit job.

Læs også: Brug dine personlige styrker rigtigt i dit job og opnå trivsel

 

2. Hvad er du god til?

Skift spørgsmålet “hvad er du god til?” med “hvad brænder du for?”. Ja, jeg vender det 360 grader rundt, og nu skal du høre hvorfor. Du kan lære at blive god til mange ting og det er skønt, fordi det giver anerkendelse. Det booster dit selvværd, når du laver noget, du er god til. Men det betyder ikke, at du rent faktisk også nyder det, du er god til. Så for at lave det rette jobskifte, som vil give dig glæde og mening, er det vigtigt, at du laver noget, som du nyder og brænder for – også selvom du måske i dag ikke har så meget erfaring på papiret indenfor lige netop det område.

Når vi mennesker laver det, som vi brænder for, vil vi også blive gode til det – helt uden anstrengelser. Det er der, vi kommer i vores genizone og kan udfolde vores fulde potentiale. Så spørg dig selv; hvad brænder du for? Har du brug for inspiration til at identificere, hvad du brænder for, så læs de 12 spørgsmål, du kan stille dig selv, i artiklen “Sådan finder du din passion“.

 

3. Hvad er dine værdier?

Jeg oplever ofte, at min klienter overser vigtigheden af deres arbejdsplads’ værdier. Men de har sindsygt stor betydning for din trivsel på en arbejdsplads. Virksomheders værdier påvirker virksomhedskulturen. Det betyder at du kan sidde med drømmejobbet, men hvis du ikke bliver mødt i dine personlige værdier, vil du opleves mistrivsel og manglende arbejdsglæde. Derfor skal du være bevidst om, hvad dine personlige værdier er, inden du går på jagt efter dit næste job.

Læs også: Lever du i tråd med dine personlige værdier?

 

Det er aldrig for sent med et jobskifte midt i livet

Nu er der bare en ting tilbage at sige. Det er aldrig for sent med et jobskifte midt i livet. Det er de ting, vi aldrig fik gjort, vi fortryder mest i livet. Hellere skabe det arbejdsliv du ønsker dig nu end aldrig at gøre noget ved det. Så start med at identificere, hvorfor du ønsker et jobskifte.

Når vi skal skabe store forandringer i vores liv, kan det være svært at gøre alene. Derfor er det vigtigt, vi har nogle til at støtte os, så vi kan komme i mål. Hvis du har svært ved at finde rundt i alle dine tanker og er i tvivl om, hvad du gerne vil arbejde med, så vær ikke bange for at række ud efter hjælp. Tal med dine nærmeste om det eller opsøg professionel hjælp. Som karrierecoach er mit speciale at hjælpe dig med at blive afklaret om, hvilket jobskifte der er det rette for netop dig.

Bliv klogere på, hvordan jeg med karrierecoaching kan hjælpe dig.

 

ER DU MIDT I LIVET OG HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL AT LAVE DET RETTE JOBSKIFTE?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at komme i mål med dit jobskifte, så du kan opnå større arbejdsglæde og trivsel.
Læs også:

Sådan skriver du dig til jobsamtalen!

Læs også:

Arbejdsløs? Guide til dig som er jobsøgende

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!