5 tegn på stress – Sådan håndterer du stresssymptomer i tide!

5 tegn på stress – sådan håndterer du stress, før det går galt!

Tegn på stress? Har du nogensinde følt dig overvældet, som om du konstant kæmper for at holde hovedet oven vande? Måske har du tænkt: “Jeg skal bare lige have denne deadline overstået, så bliver det bedre.” Men ugerne går. Den ene deadline tager den næste. Pludselig er der gået endnu et år, og du venter stadig på at noget bliver bedre.

I mellemtiden føles hverdagen og livet som ren overlevelse. De første tegn på stress ignoreres, fordi du ikke har tid til at tage dig af det. Du skal lige have den næste deadline overstået, så kan du slappe af for at opdage, at der blot er dukket nyt op, som du skal tage dig af…lige indtil kroppen larmer så meget, at du ikke længere kan ignorere stresssymptomerne.

Som certificeret stresscoach har jeg hjulpet 1000+ klienter med stresshåndtering. Klienter der alle ignorerede symptomerne på stress i lang tid – og først reagerede, når kroppen sagde fra. Selvom vi hører at flere og flere mennesker bliver ramt af stress, er det først, når man selv har oplevet stress på egen krop, man faktisk forstår, hvad det vil sige.Men sådan behøver det ikke at være.

I denne artikel vil jeg dele de fem mest oversete tegn på stress, så du kan tage hånd om det i tide. Lad os dykke ned i det – for dit velbefindende er vigtigere, end du tror.

 

Hvorfor bliver vi ramt af stress?

Ifølge Stressforeningen oplever ca. 35% af den danske befolkning symptomer på stress dagligt. Der kan være flere årsager til, at vi rammes af stress og kan ramme alle – uanset alder, job eller livssituation.

Forskning viser at stress opstår typisk, når vi oplever en vedvarende ubalance mellem krav og ressourcer – enten på arbejdet eller i privatlivet. Stress kan have mange forskellige årsager, men i mange tilfælde er den arbejdsrelateret.

 

Almindelige årsager til stress:

  • Høje arbejdsbelastninger, hvor kravene overstiger de tilgængelige ressourcer.
  • Et psykisk dårligt arbejdsmiljø, f.eks. mobning, dårlig kommunikation eller en hård omgangstone.
  • Perfektionisme og store krav til sig selv, som gør det svært at slappe af og føle sig tilfreds.
  • Mangel på søvn og dårlige kostvaner, der forstærker kroppens stressreaktion.
  • Manglende sammenhæng mellem personlige værdier og livsstil, hvilket kan føre til indre konflikt og frustration.

 

Hvad sker der i kroppen, når vi er stressede?

Når vi er stressede, aktiverer kroppen sit naturlige overlevelsessystem – den såkaldte kamp-flugt-frys-mekanisme. Det betyder, at kroppen frigiver stresshormonet kortisol, som hjælper os med at præstere under pres. Det er i sig selv en god mekanisme, da det hjælper vores krop til at overleve i faretruende situationer.

Kortvarig stress kan være gavnlig, fordi den skærper vores fokus og ydeevne, men hvis stressen bliver langvarig eller gentager sig ofte, kan den føre til alvorlige konsekvenser. For meget kortisol over tid kan skabe fysiske og psykiske forstyrrelser i kroppen og påvirke vores helbred negativt.

Langvarig stress kan føre til en lang række fysiske symptomer, da immunforsvaret er svækket. Fysiske tegn på stress er f.eks.: Hovedpine, muskelspændinger og fordøjelsesproblemer, udmattelse, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Kronisk stress kan øge risikoen for alvorlige sygdomme såsom hjerte-kar-problemer, type 2-diabetes og neurodegenerative lidelser som Alzheimers. Symptomer som angst og depression kan også opstå grundet stress.

 

Læs også: Langvarig stress symptomer – sådan undgår du dem!

 

5 TEGN PÅ STRESS DU IKKE MÅ OVERSE!

Her er de 5 tegn på stress – symptomer på, at du er overbelastet: 

  1. Humøret ændrer sig
    • Du bliver irritabel, kort for hovedet og utålmodig.
    • Du føler dig trist uden nogen åbenlys grund.
    • Du oplever øget bekymring og tankemylder.
    • Du har mindre lyst til at være social og trækker dig fra venner og familie.
  2. Søvnen ændrer sig.
    • Du har svært ved at falde i søvn, fordi tankerne kører.
    • Du vågner ofte om natten og føler dig ikke udhvilet.
    • Du sover længere, men føler dig stadig træt.
    • Du vågner med en følelse af angst eller uro.
  3. Kosten ændrer sig.
    • Du har øget sukkertrang og cravings efter hurtige kulhydrater.
    • Du springer måltider over eller overspiser.
    • Du oplever vægtændringer uden bevidste livsstilsændringer.
    • Din fordøjelse bliver påvirket – fx oppustethed eller forstoppelse.
  4. Hukommelsen svigter
    • Du glemmer vigtige aftaler, eller samtaler, som lige har fundet sted.
    • Du har svært ved at koncentrere dig.
    • Du oplever forvirring eller “hjernetåge”.
    • Du føler dig mentalt udmattet selv efter lette opgaver.
  5. Smerter i kroppen
    • Trykken for brystet og hovedpine.
    • Mavesmerter eller muskelspændinger.
    • Hyppige infektioner på grund af svækket immunforsvar.
    • En følelse af konstant uro eller ubehag i kroppen.

 

Tegn på stress skal tages alvorligt!

Uanset hvad stressen skyldes, er der én fællesnævner: Vi glemmer at lytte til os selv og vores krop. Kroppen sender signaler, men vi overhører dem ofte, fordi vi har for travlt. Det var præcis det, jeg selv erfarede på egen krop – og det samme ser jeg hos mine klienter.

Når vi ignorerer kroppens signaler, vil tegn på stress ikke kun få mentale eller fysiske konsekvenser. Stress påvirker hele vores liv. Stress påvirker vores relationer og arbejdsliv og forringer derfor vores livskvalitet markant.

Det gode er, at du kan lære at opdage tegn på stress i tide. Når først du kender de 5 mest oversete tegn på stress, kan du tage handling, før det bliver alvorligt.

 

5 tegn på stress – hvad nu?

For at slippe ud af stressens jerngreb, bliver du nødt til at begynde at lytte til de 5 tegn på stress og tage dem seriøst. Symptomer på stress er din krops måde at hjælpe dig på. Din krop bruger symptomerne på stress til at fortælle, at du kører dig selv for hårdt i for lang tid.

Hvis du er træt af dit job, grundet for stort et arbejdspres eller dårligt arbejdsmiljø, er det vigtigt, at du finder ud af at sætte dine personlige grænser og sige fra, så du kan komme ud af stressens jerngreb.

Som karriere- og stresscoach oplever jeg dagligt, hvordan mine klienters frustrationer handler om deres arbejdsliv. De har svært ved at se sig ud af et for stort arbejdspres med forklaring som: “Jamen, det er jo min chefs skyld, at arbejdspresset er så stort”. Og ja, det kan de have fuldstændig ret i – men…

Du har altid et valg – Du har altid valget og retten til at sige fra.

Du har altid ret til at sige nej til de ekstra opgaver, chefen kommer med. Du har altid ret til at sige fra overfor kollegaen, der taler nedladende til dig eller holder dig ude for fællesskabet. Du har altid ret til at sige fra over for det arbejde eller den hverdag, der overskrider dine grænser. Du har altid ret til at sige fra overfor det, som ikke er i overensstemmelse med dine værdier.

At lære at sige fra og mærke din egne grænser kræver øvelse. Her hjælper det at kigge på det store perspektiv og få klarhed over, hvad dine personlige værdier er. Når du har klarhed over dine værdier, fungerer de som din indre gps, der hjælper dig til at navigere i hverdagen – med udgangspunkt i dig og dine behov. Klarhed over dine værdier, hjælper dig til at blive stressfri, så du kan tage lederskabet tilbage over dit liv.

 

Læs også: En guide til mindre stress og mere glæde

 

En klientcase – “Når kroppen siger fra med tegn på stress”

En af mine klienter, lad os kalde hende Louise, havde i årevis skubbet sine egne behov til side for at leve op til arbejdets og hverdagens krav. Hun var vant til at præstere og havde en overbevisning om, at hvis hun bare holdt ud lidt længere, ville presset lette.

“Jeg skal bare lige have dette projekt afsluttet, så får jeg mere ro,” sagde hun ofte til sig selv.

Men presset forsvandt aldrig. Tværtimod begyndte hun at opleve hyppige migræneanfald, søvnproblemer og en konstant følelse af udmattelse. Hendes krop gjorde ondt uden en tydelig årsag – musklerne var spændte, og hun vågnede ofte op med hævede led og smerter i kroppen. Til sidst blev hun nødt til at sygemelde sig fra sit job, da migrænen blev så voldsom, at hun ikke kunne fungere i hverdagen. Efter adskillige undersøgelser fandt lægerne ingen fysiske årsager til hendes symptomer, men det stod klart, at hendes krop var i en tilstand af kronisk stress.

Da vi begyndte at arbejde sammen, gik det op for hende, hvor længe hun havde overhørt sin krops signaler. Hun havde konstant været i en tilstand af alarmberedskab, hvilket havde ført til inflammation i kroppen og påvirket hendes immunsystem. Gennem vores arbejde lærte Louise at lytte til sig selv og finde ind til sine personlige værdier. Hun lærte at tage små skridt mod at slippe sin pleaser adfærd og sætte grænser, der skabte en meget bedre balance i hverdagen. Hun behøvede ikke at lave drastiske ændringer fra den ene dag til den anden – men begyndte langsomt at prioritere sin søvn, sin restitution og sine egne behov. For første gang i lang tid oplevede hun, at hovedpinen aftog, og at kroppen begyndte at falde til ro.

 

Læs også: Sådan skaber du en god work life balance

 

Håndter stress med fokus på dine værdier

Når du føler dig fanget i stressens greb, kan det være fristende at kæmpe sig igennem uden at tænke over, hvad der virkelig betyder noget for dig. Men det fører intet godt med sig. Tværtimod. Nøglen til at komme ud af stress, handler om at være tro mod dine personlige værdier.

Dine værdier er som et indre kompas, der guider dig gennem livets storme. De repræsenterer, hvad der virkelig betyder noget for dig. Det som fylder dig op med energi. Det som giver dig glæde og overskud. Det som giver dig følelsen af livskvalitet. Ved at blive bevidst om dine personlige værdier, kan du begynde at prioritere dit liv, ud fra det som er vigtigt for dig og se en vej ud af stress.

Når du føler dig overvældet, kan det hjælpe at stoppe op og spørge dig selv: Er denne situation i overensstemmelse med mine værdier? Hvis ikke, hvordan kan jeg ændre det? Måske skal du sætte sunde grænser eller prioritere din tid anderledes.

At leve i overensstemmelse med dine værdier er ikke altid let, men det er afgørende for din livskvalitet. Det kan give dig en følelse af formål og tilfredshed, selv når livet bliver svært. Så tag det første skridt i dag ved at genopdage dine kerneværdier og lade dem guide dig ud af stressens mørke og ind i lyset af et meningsfuldt liv.

 

Læs også: Identitet – Hvem er jeg, og hvad vil jeg i mit liv?

 

Har du tegn på stress?

Så er det tid til, du stopper op og reflekterer over den måde du lever dit liv på. Her er nogle spørgsmål du kan reflektere over, hvis du har tegn på stress eller gerne vil forebygge stress.

  • Hvad er mine værdier, og hvad betyder virkelig noget for mig i livet?
  • Hvad er det, som gør mig stresset? (Er det for eksempel arbejdspresset, der er for stort eller er arbejdsmiljøet dårligt for mig?)
  • Hvorfor er det svært for mig at sige fra? Hvad er det som, jeg frygter, vil ske?
  • Hvordan ser et liv ud for mig med følelsen af succes og livskvalitet?
  • Hvis jeg skal være tro mod mig selv og ikke gå ned med stress, hvad bliver jeg så nødt til at gøre?
  • Hvad eller hvem kan støtte mig?

 

Læs også: Brancheskift – Hvordan skifter jeg branche? Få svaret her.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har tegn på stress?

  1. Lyt til din krop

Stop op og spørg dig selv: Hvordan har jeg det egentlig? Din krop sender signaler, og jo tidligere du lytter, jo nemmere er det at forebygge stress.

  1. Sæt grænser

Lær at sige nej til opgaver og forventninger, der overstiger dine ressourcer. Husk: Du kan ikke hjælpe andre, hvis du selv brænder ud.

  1. Genskab balance
  • Prioritér din søvn og spis sundt.
  • Lav daglige pauser og træn mindfulness.
  • Sørg for at lave noget, der giver dig energi.
  • Dyrk motion – selv korte gåture kan reducere stressniveauet.
  • Prøv afslapningsteknikker som meditation eller vejrtrækningsøvelser.
  • Skær ned på koffein og alkohol, som kan forværre stress.
  1. Få professionel hjælp

Stress kan være alvorligt. Hvis du oplever vedvarende symptomer, kan coaching eller terapi hjælpe dig med at genskabe balance.

 

Prioriter dig selv og bliv fri for stress

Du bliver nødt til at ændre kurs og lære at lytte til dig selv, så du kan sørge for, at der er en balance imellem de krav du oplever fra omverden og fra dig selv kontra dine personlige ressourcer. Du bliver nødt til at sætte dine personlige grænser og lære at sige fra, så du ikke bliver udbrændt.

Det er aldrig andres skyld, hvis du har tegn på stress. Uanset hvordan andre behandler dig, har du altid ret at sige fra. Når du oplever tegn på stress, er det fordi du ikke har sagt fra i tide. Men du har prioriteret andre højere, end du har prioriteret dig selv.

Først når du tager ansvar for dig selv og siger fra til omverden, vil du kunne komme ud af stressens jerngreb, få mere overskud, energi og arbejdsglæde.

Og ja, jeg ved det er nemmere sagt end gjort. Men jeg ved, at det kan lade sig gøre med de rette værktøjer og med en god portion tålmodighed med dig selv.

 

Læs også: Få klarhed over dine værdier og bliv stressfri

 

HAR DU TEGN PÅ STRESS OG BRUG FOR HJÆLP ?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at gå fra stress til en hverdag og arbejdsliv med glæde og overskud.
Læs også:

Test dig selv - Hvilket job passer til mig?

Læs også:

Manglende energi og overskud - 10 tips der virker!

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!

Charlotte Gade Coaching_logo
Om brugen af cookies på denne side

Denne hjemmeside bruger cookies til at give vores besøgende den bedste oplevelse på siden samt til markedsføring. Al data fra cookies indsamles anonymt, så du kan trygt bruge denne side. Du kan læse mere her i vores privatlivspolitik. 

Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål.