Drømmetydning – Bliv klogere på dig selv!

DRØMMETYDNING – BLIV KLOGERE PÅ DIG SELV!

Dine drømme og deres betydning er vigtige at kigge på, hvis du føler dig fastlåst i livet. Når du søger et liv, du ønsker at skabe for dig selv med glæde, frihed og balance, vil dine drømme guide dig på vej.

 

Dine drømme afspejler, hvordan du har det

Når du sover, bearbejder din hjerne, de indtryk og oplevelser fra dagen der er gået i dine drømme. Drømme vil ofte afsløre de problemstillinger og mønstre, som du står overfor i dit liv.

Hvis du lytter til dem, vil du blive klogere på dig selv. Det vil give dig mulighed for at se nye sider af dig selv og komme i bedre kontakt med din intuition. Ikke nok med det, vil dét at se drømmene i øjne og arbejde med dem, hjælpe dig med at komme derhen hvor, du gerne vil i dit liv.

 

NÅR VI ØNSKER ÆNDRINGER I VORES LIV

….eller når du er i fuld gang med at skabe ændringer, vil du møde en masse indre modstand. Modstand fordi ændringer kræver, at du skal ud af din komfort zone. I en forandringsproces er det naturligt, at du bliver mødt med dine egne overbevisninger og negative tanker, som kan smide grus i maskineriet. Tanker som, “jeg er ikke god nok”. Eller “hvad vil andre nu tænke”, spænder ben for dig. Men ofte er vi ikke selv bevidst om, når disse overbevisninger holder os tilbage fra at handle på, det vi ønsker.

Derfor er drømmetydning en vigtig del i din personlige udvikling. Drømmetydning kan hjælpe dig med at stille skarpt på det, der er nødvendig for dig at kigge på i dit liv.

 

DRØMMETYDNING – SÅDAN GØR DU!

I og med dine drømme er budskaber fra din underbevidsthed, kan du selv dykke ned i dem for at finde ud af, hvad de betyder. Der er mange teorier og metoder inden for drømmetydning. Der er specialister, som kan hjælpe dig med at gå meget mere i dybden. Denne øvelse jeg vil give dig her, er en metode til at blive klogere på dig selv gennem dine drømme.

 

Drømmetydning øvelse:

Tænk på en drøm, som har gjort stort indtryk på dig. Gerne en du har haft for nyligt. Hvis ikke du kan huske dine drømme fra den senere tid, så vælg den første drøm, der dukker op i din bevidsthed.

Find papir frem og noget at skrive med.

  • Luk øjne – så du bedre kan fokusere. Gå ind i drømmen, og identificer de følelser, du havde i drømmen.
  • Skriv nu ned hvilke følelser, der kommer til dig. Bliv ved indtil du kan genkalde præcis den/de følelser, du havde i drømmen.
  • Når du har fremkaldt præcis de samme følelser, du havde i drømmen, skal du mærke hvordan, det er at være i din krop. Hvad kan du mærke? Fx. Uro, ondt i maven, stikken eller prikken, en lethed, en boblen? Mærk din krop og identificer, hvordan det var at være i din krop, da følelserne opstod i din drøm.
  • Kig nu på dit liv og identificer, hvornår du har følt og mærket præcis de samme følelser. 
  • Spørg nu dig selv, hvad din drøm og din underbevidsthed prøver at fortælle dig.
  • Hvad skal du være opmærksom på? Hvad skal du evt. handle på?

 

Eksempel på en drømmetydning

Lad mig komme med et eksempel på en drømmetydning fra mit eget liv. Ofte kan jeg ikke huske mine drømme. Men i den senere tid, har jeg oplevet, at jeg vågnede op, fordi nogle bankede på min dør. I det jeg vågnede, tænkte jeg, at det var mærkværdigt, at nogle banker på døren kl.5 om morgenen. Det var først tredje gang, jeg forstod, at det var en drøm. Indtil da, var det meget livagtigt. Da jeg kom til mig selv, måtte jeg løse mysteriet og finde ud af, hvad den drøm handlede om.

Jeg forsøgte at genopleve drømmen ved at genkalde den følelse, jeg oplevede lige da banken på døren opstod. Følelser som ubehag, noget uventet og manglende kontrol var det jeg kunne genkalde fra min drøm. Min krop stivnede, og jeg kunne mærke en summen i armene, som min krop var i alarmberedskab. Da jeg gik ind i min krops reaktion og de følelser der opstod – kunne jeg straks genkende den fra min hverdag. Følelsen af at skulle præstere og være bange for om, jeg kunne leve op til det, der ventede mig i min fremtid.

Lynhurtigt kunne jeg identificere disse følelser i mit liv. Følelser som jeg havde forsøgt at undertrykke. I mit arbejdsliv stod jeg nemlig over for en ny opgave, som jeg har brugt enorm meget tid og energi på. Og ikke mindst mange følelsesmæssige rutsjeture! Det ene øjeblik havde jeg fuld tillid til den indsats jeg lagde i opgaven. Og det næste øjeblik dukkede tvivlen og frygten op i mig… hvad nu hvis andre ikke synes, at det var godt nok…? Frygten for at fejle fyldte mere i mig end, jeg var klar over. Drømmen gjorde det nu klart for mig, at jeg skulle dykke ned i de overbevisninger og negative tanker, som spændte ben for mig.

Læs også: Skillevej i livet – træf den rette beslutning

 

Brug dine drømme og find dine uopdagede og uudnyttede ressourcer

Ser du et mønster i en grundfølelse, der dukker op i dine drømme og spænder ben for dig i dit liv? Så har du højst sandsynligt mødt et af dine glaslofter. Et glasloft er en øvre grænse for, hvor meget succes, kærlighed eller kreativitet, du “må” have i dit liv. Når du når grænsen, holder du helt automatisk dig selv nede ved at afvise den ros og anerkendelse, du får. Eller du starter unødvendige bekymringer, overtænkning eller konflikter med dine omgivelser.

Brug drømmetydning til at identificere, hvordan du har det, og find dine uopdagede og uudnyttede ressourcer.

Det kan være svært at arbejde alene med de grundfølelser, der spænder ben for dig, som dukker op i dine drømme. Ofte vil det være en god idé at få værktøjer fra en professionel, så du kan gøre op med de overbevisninger som hæmmer dig.

Jeg står klar til at hjælpe dig med at give dig de værktøjer gennem coaching, så du kan slippe dine hæmmende overbevisninger og opnå frihed til at leve det liv, du ønsker for dig selv. Kontakt mig her.

 

DRØMMETYDNING

Som sagt, når vi drømmer, er det din underbevidsthed, der arbejder. Ved at være nysgerrig og forsøge at forstå dine drømme, vil det hjælpe dig med din personlige udvikling, så du kan blive en bedre udgave af dig selv.

Det kan være svært at tyde og arbejde med det, dine drømme prøver at fortælle dig. Dine drømmes handlinger vil ofte være temaer og symboler, som kan hjælpe dig med at forstå, hvad din underbevidsthed prøver at fortælle dig. Derfor kan jeg anbefale dig at finde inspiration hos Drømmetyderen Michael Rohde. Her kan du få mere at vide om drømmesymboler og få hjælp til at tyde dine drømme.

 

Læs også: Hvad skal jeg med mit liv?

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL DIN PERSONLIGE UDVIKLING?

Få 15 min. GRATIS uforpligtende telefonsamtale, hvor vi tager en snak om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at skabe det liv, du ønsker.
Læs også:

Sådan får du glæden tilbage i hverdagen

Læs også:

100 inspirerende citater