Manglende energi og overskud – 10 tips der virker!

MANGLENDE ENERGI OG OVERSKUD – 10 TING DER VIRKER!

Har du manglende energi og overskud og svært ved at tage dig sammen til de ting, du plejer at gøre, fordi du føler dig uoplagt? 

Når du oplever manglende energi og overskud, er det i mange situationer en kombination af stress og det, at din krop ikke får den kost eller søvn, som den har behov for. Særligt hvis du oplever store ændringer i din hverdag. Det kan for eksempel være et stort pres på jobbet, at du er blevet arbejdsløs, eller at du oplever udfordringer i dine tætte relationer, parforhold, børn eller i din øvrige familie.

Her giver jeg dig 10 ting, der virker både på din fysiske og mentale tilstand, så du kan gå fra at være træt og uoplagt til at få energi og overskud tilbage i hverdagen.

Det skal dog lige siges, at hvis du oplever, det står på i over længere tid, er det altid en god idé at gå til lægen. Lægen kan undersøge dig for om, din krops ubalance skyldes en diagnose, som kræver en form for medicinsk eller lægelig behandling. Eller om du udviser symptomer på stress eller er udbrændt.

 

MANGLENDE ENERGI OG OVERSKUD – 10 TING DER VIRKER!

  1. Kost

Hvis du spiser uregelmæssigt eller spiser for mange usunde kulhydrater, svinger dit blodsukker for meget. Det vil resultere i, at du bliver ramt af træthed og mangle energi i løbet af dagen. Derfor skal du spise 3-4 gange om dagen. Hellere flere små måltider frem for få store. Sørg for hvert måltid består af de gode og sunde kulhydrater og fibre, som hjælper med at stabilisere dit blodsukker. Det gør, at din energi vil være stabil henover hele dagen.

 

  1. Motion

Hvis du er hårdt ramt af stress, er fysisk hård træning ikke en god ide, da det blot vil aktivere stresshormonet i din krop og accelerere din stress. Men mild fysisk aktivitet er godt for at få gang i blodomløbet og vil give dig mere energi. Selv en gåtur, en kort løbe eller cykeltur i hverdagen vil gøre underværker for din manglende energi og overskud. Både fysisk og mentalt.

 

  1. Søvn

Din søvn er vigtig for, at din krop kan lade op. Ligesom du lader din mobiltelefon op, inden den løber tør for strøm. På samme måde hjælper søvnen din krop til at lade op. Hvis du har svært ved at falde i søvn, eller sover dårligt, er det vigtigt, du får opbygget nogle rutiner omkring din søvn, så vil den med tiden blive bedre. Jo mere udhvilet du er, jo mere overskud vil du opleve i din hverdag. Få otte timers søvn og prøv at få opbygget en stabil rytme. Stå op og gå i seng samme tid. Sluk din telefon og tv, så kroppen ikke bliver generet af lyset og derfor hurtigere kan falde til ro.

 

  1. Bekymringstanker

Dine tanker skaber stress og dræner dig for energi og overskud. Det er videnskabeligt bevist, at dine tanker påvirker din krop ned på celleniveau – både i negativ og positiv retning. Så når du føler dig overbebyrdet, vil du ofte overtænke situationer og blæse dem op i dine tanker, så en lille situation pludselig kan blive til et kæmpe problem i dit hoved. Negative tanker og tankemylder er virkelig drænende for din energi.

Gør dette i stedet:

Stop dig selv og spørg: Er det virkelig et problem eller er det blot en tanke? Hvad er beviset for, at det er et problem? Lad os sige, at du har glemt at betale din husleje for syv dage siden og du kommer i tanke om det på vej på arbejde. Straks ryger tankerne over på, hvor skrækkeligt det er, fordi I kan blive smidt ud af lejligheden pga. brud på kontrakten. Se, den tanke kan lynhurtig blive til et problem. Men er det sandt, at I bliver smidt ud, selvom du først får den betalt inden for de næste dage? Nej vel. Så det er blot en tanke, som du skal handle på. Det er ikke et problem. Ved at arbejde med dine katastrofetanker på denne måde, kan du hurtigt berolige kroppen og IKKE blive drænet for unødvendig energi.

Læs også: Sådan får du styr på overtænkning

 

Artiklen fortsætter under billedet…

Manglende energi og overskud velvære og glæde

 

  1. Ro

Når du oplever manglende energi og overskud, er det vigtigt, at du giver din krop ro. Meditation og yoga er et must for at få ro på både krop og sind. Så det er bare om at komme i gang. Ud over det kan du i hverdagen sørge for at indsætte mere tid til eksempelvis morgenbadet eller morgenmaden, så du ikke skal stresse ud ad døren. I løbet af en arbejdsdag er det en god idé at indlægge pauser, som giver dig ro, hvor du for eksempel går en tur med noget roligt musik i ørene, eller spis din frokost i et roligt lokale uden for mange mennesker og larm. Fokuser på alt, hvad der for dig kan give ro, så du får en modvægt til din stressende hverdag fyldt med forpligtelser. Derved kan du skabe en balance for din krop og få mere overskud også mentalt.

 

  1. Fra negativ til positiv

Når du har negative tanker, er de med til at dræne dig for energi og overskud. Da dine tanker skaber dine følelser, og dine følelser skaber dine handlinger. Hver gang du har en negativ tanke og slår dig selv i hovedet, så vælg at vende det til noget positivt.

Negativitet giver manglende energi og overskud

For eksempel hvis du tænker en tanke som: Jeg kan ikke tage mig sammen til det, jeg burde gøre. Alle andre kan sagtens få gjort disse ting, ergo må der være noget galt med mig. Sådanne tanker kan skabe følelsen af frustration og dårligt humør, som får dig til at handle apatisk og ligger dig på sofaen resten af dagen.

Det, du kan gøre i stedet, er, at så snart du får den negative tanke, så stop dig selv og sig det modsatte til dig selv. Selvom jeg lige nu ikke kan tage mig sammen til det, som jeg skal, er jeg god nok. Denne sætning vil skabe en positiv følelse i dig, som måske vil give dig lyst til at handle på nogle af de gøremål, som venter på dig. Eller det vil på den anden side give dig en accept af dig selv. En accept af, at du er OK, selvom du ingen energi har, så du kan slappe af på sofaen med en ro i stedet for frustration.

Læs også: Træt af job? De 3 ting som forhindrer dig i et jobskifte

 

  1. Skift koffein ud med vand

Ja, jeg er ked af at sige det, men kaffe, te, cola og energidrikke er et quick fix, som tilfører energi lige her og nu, men sætter din stressede krop i alarmberedskab. Det vil påvirke din søvn i en negativ retning, og du vil opleve manglende energi og overskud. Hvis du skal stoppe med at indtage koffein, så gør det over en periode. Hvis du stopper fra den ene dag til den anden, kan du opleve at få hovedpine som symptom på, at kroppen ikke får sit koffeinfix. Ind med masser af vand stedet. Vand er godt for hele dit kropssystem. Vand renser affaldsstofferne ud, så kroppen bedre kan optage vitaminer og mineraler, og derved tilføre mere energi og overskud.

 

  1. Værdier

Dine værdier former det liv, du lever. Uanset om du lever efter dine værdier bevidst eller ubevidst. Dine værdier er de følelser og behov, som er vigtige for dig at prioritere i dit liv. De kommer sig til udtryk både igennem dine holdninger og din adfærd. Men ofte glemmer vi at justere vores værdier til, som er med til, at vi havner i situationer, der skaber stress, manglende energi og overskud i hverdagen. For at få mere energi og overskud i dit liv, skal du kigge på de værdier, som du lever dit liv efter. Find inspiration til dine personlige værdier på listen her. Spørg dig selv: Hvilke værdier dræner dig for energi og overskud? Og hvilke værdier vil du invitere ind i dit liv for at opnå mere energi og overskud?

Læs også: Få mere overskud i dit liv med en værdiafklaring

 

  1. Lav en Juhuu-liste

Lav en liste over alt det, du elsker at lave, som giver dig en følelse af at være i flow og tilfører dig energi og overskud. Det kan være, at du nyder at lave mad, læse en bog, strikke, bage, gå en tur, tegne, synge etc. En juhuu-liste er ligesom en To-do-liste. Forskellen er blot en juhuu-liste må kun være ting, som du nyder at lave. Når du har lavet din juhuu-liste, så hæng den op et synligt sted, hvor du har nem adgang til den. Lav en aftale med dig selv, at du en gang om dagen som minimum skal lave en af de ting på din liste – også hvis det bare er i 5 min. At lave ting, som gør dig glad, giver dig energi og overskud!

Læs også: Sådan finder du din passion

 

  1. Ta’ ansvar

Det er dit liv og 100 % dit ansvar! Ingen andres. Når du tager 100 % ansvar for dit liv og resultaterne i dit liv, betyder det, at du accepterer det faktum, at du har styringen og bestemmer over alle de resultater, du opnår i dit liv. Intet i dit liv er andres skyld, fordi du har altid kontrol over, hvordan du reagerer på andres handlinger eller holdninger. Hvis du vil have mere energi og overskud i din hverdag, er det dit ansvar at handle på det. Dit ansvar at implementere disse 10 ting i din hverdag, uanset hvor svært det kan være eller hvilke undskyldninger, du kan have. Dit ansvar.

Læs også: 10 tegn på du har pleaseradfærd

 

Sådan tager du ansvar:

Hver gang du kommer med en undskyldning for, at du ikke har de resultater, du ønsker, så spørg dig selv:  Det, jeg gør lige nu, giver det mig mere energi og overskud?

Hvis dit svar er nej, så spørg dig selv: Hvad skal jeg gøre lige nu for at tage 100 % ansvar for mit liv og min situation lige nu? At være nysgerrig over for din egen adfærd, vil skridt for skridt hjælpe dig med at tage ansvar for din trivsel.

Læs også: Personlige grænser – Sådan siger du nej!

 

KLAR PÅ MERE ENERGI OG OVERSKUD I DIN HVERDAG?

Når du oplever manglende energi og overskud i din hverdag, skal du vide, at din fysik og psyke hænger sammen. Som du kan se på de 10 tips, er der forskellige ting, du kan tage fat i. Men det vigtigste er, at du tager dig selv seriøst og tager ansvar og handler på de ting, du kan se, vil gøre en forskel for dig.

Nu er det tid til, at du handler og får mere energi og overskud

Det er ikke nok blot at læse de 10 tips – du skal også implementere dem. Udvælg 3 af de 10 tips, som du vil starte med og lav en plan for den næste måned. Hvad vil du gøre? Hvornår vil du gøre det? Hvordan vil du huske dig selv på at gøre det?

Så er det bare om at komme i gang.

Rigtig god fornøjelse!

VIL DU HAVE MERE ENERGI OG OVERSKUD I DIT LIV?

Få en 15 min. GRATIS uforpligtende samtale, hvor vi tager en snak om, hvad du har brug for, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få mere glæde, energi og overskud i dit liv. 
Læs også:

Sådan får du glæden tilbage i hverdagen

Læs også:

4 grunde til manglende motivation og hvad du gør ved det

FIND DRØMMEJOBBET MED 6 SIMPLE TRIN

Guiden er nu på vej i din indbakke!