Jeg er ikke glad mere – Gode råd til mere livsglæde

JEG ER IKKE GLAD MERE

Denne følelse kan vi alle opleve i forskellige perioder i vores liv. Hvis du kan genkende følelse af – Jeg er ikke glad mere – føler du dig måske kørt fast i livet. Du har en følelse af utilfredshed, der har opbygget sig over længere tid. Du føler dig måske energiforladt, tung i kroppen, har ondt i maven eller ondt i hovedet? Og du kan måske slet ikke finde overskud til de ting, som normalt plejer at gøre dig glad. Her er det vigtigt, at du stopper op og kigger på dit liv.

 

4 tegn du skal tjekke ind med dine værdier for at blive glad igen

  1. Når du ikke længere kan mærke dig selv.
  2. Når du har svært ved at træffe en stor beslutning i dit liv.
  3. Når du ofte har store konflikter med dine tætte relationer eller andre i dine omgivelser.
  4. Når du føler dig drænet for energi, frustreret og fastlåst i dit liv og ikke ved, hvordan du skal komme videre.

 

HVORFOR ER DU IKKE ER GLAD MERE?

Du bliver nødt til at identificere, hvad årsagen er til, du ikke er glad mere. Hvad er det, der har skabt de negative følelser, du har i dig. Hvad det er, som har gjort, at du har mistet glæden. Måske du har en masse tankemylder eller overtænker alt? Er det en bestemt situation, som er årsagen? Eller er det noget, der har bygget sig op over længere tid?

Ofte oplever jeg, at når mine klienter kommer til mig og siger: “Jeg er ikke glad mere”, viser det sig, at der som oftest er en primær årsag til den manglende glæde er opstået over tid.

Når de genfortæller den sidste lange periode i deres liv, handler det om, at de ikke føler, de slår til. De overtænker alt og sammenligner sig selv med andre. Andre bliver en målestok for deres liv både i forhold til, hvad de har opnået i livet, men også i forhold til deres relationer. De prøver at gøre alle andre omkring sig glade på jobbet og i privatlivet. De er røget i pleaser-fælden. De tilgodeser alle andres behov – før deres egne behov. De føler, at det er de ydre omstændigheder, som styrer deres liv – og ikke dem selv.

Problemet er, at de har nedprioriteret sig selv – i alt alt for lang tid og har mistet kontakten til sig selv. De har simpelthen glemt at lytte til egne værdier og behov. De har været så fokuseret på at tilgodese andres behov, at de har glemt sig selv undervejs. Måske du kan genkende det fra dig selv?

Læs også: Fyret? Sådan kommer du godt videre efter fyring

 

FOR AT GENFINDE GLÆDEN I DIT LIV KRÆVER DET, AT DU GENFINDER DIG SELV

Du er nødt til at begynde at tage udgangspunkt i dig selv og dine behov, før du tænker på andres behov. For når du har mistet dig selv, har du højst sandsynlig en kerne-overbevisning om dig selv, som ikke gavner dig.

1. Identificer dine negative overbevisninger

Så første skridt er at identificere, hvad din negative hæmmende overbevisninger er.

Det kan for eksempel være, at andre er vigtigere end dig. Og hvis du skal tænker på dig selv først, er du egoistisk. Det er en negativ og hæmmende overbevisning, som ikke gavner dig. I stedet skal du arbejde på at ændre dit syn på dig selv.

Start med at skrive alle dine negative tanker ned om dig selv. Hvad tror du på om dig selv eller hvad siger du om dig selv? Fx. Jeg er ikke god nok, medmindre jeg gør alting perfekt. Jeg er kun værdifuld og værd at elske, hvis jeg pleaser andre etc.

Læs også: Personlige grænser – sådan siger du nej!

 

2. Omformuler de negative sætninger til positive sætninger

Når du har identificeret dine negative tanker om dig selv, så prøv at se på de tanker, du har skrevet ned. Se realistisk på dem og spørg dig selv: Er de virkelig sande? Forestil dig, at det var dit barn eller et nært familiemedlem, der havde sådanne tanker om sig selv. Hvad ville du sige til ham/hende, så han/hun kan se sig selv med mere realistiske øjne? Vend det nu om og spørg dig selv: Hvad kan du sige til dig selv i stedet? Omformuler nu de negative sætninger til positive sætninger.

Fx. Jeg er ikke god nok, medmindre jeg gør alting perfekt. Kan lyde sådan her: Jeg er god nok, også selvom jeg laver fejl. Eller: Jeg er kun værdifuld og værd at elske, hvis jeg pleaser andre. Kan lyde sådan her: Jeg er værdifuld og elskværdig, selvom jeg ikke er der for andre hele tiden.

Husk at arbejdet med de hæmmende overbevisninger tager tid og skal tages seriøst, før du kan ændre dit kritiske syn på dig selv.

Læs også: 10 tips til bedre selvværd

 

SÅDAN GÅR DU FRA “JEG ER IKKE GLAD MERE” TIL AT FÅ GLÆDEN IND I DIT LIV IGEN

Udover at arbejde med dine hæmmende overbevisninger, er det vigtigt, at du begynder at implementere de ting i dit liv, der skaber glæde for dig. Det er fundamentalt, at du mærker dine behov og det, som du længes efter. Fordi når du ikke er glad, er der en uoverensstemmelse mellem det, du har brug for, altså det som er vigtigt i dit liv, og det du rent faktisk prioriterer i din hverdag. Du lever ikke ud fra dine personlige værdier og din indre kerne. Først når der er overensstemmelse mellem dine behov og dine handlinger, vil du opleve langt større glæde i dit liv. Det er også her du vil opleve en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Måske tænker du lige nu; “jamen, jeg ved ikke, hvad der gør mig glad mere”. “Jeg ved ikke, hvad mine behov eller værdier er”. Så er det helt ok.

Men det, du så kan gøre, er at lave en liste over ting, du normalt har holdt af at lave, som har givet dig følelsen af glæde.

Læs også: Sådan får du glæden tilbage i hverdagen

 

DET KAN DU GØRE FOR AT BLIVE MERE GLAD LIGE NU

En ting som automatisk giver mere glæde, er, når du tager ansvar for dig selv og gør noget, som styrker din selvfølelse og gør dig glad. Denne lille øvelse kan du lave med det samme. Så snart du har lavet den, har du allerede små ting, som vil gøre dig mere glad med det samme. Jo flere små ting du kan gøre hver dag, som gør dig glad, jo flere små stunder i hverdagen vil du opleve. Listen vil ikke ændre hele dit liv, men det vil gøre, at du kan tage et lille første skridt mod mere glæde i dag.

1. Brainstorm dig til mere glæde

Sæt dig ned og lav en brainstorming over alt – stort som småt – som har gjort dig glad førhen. Fx. samvær med specifikke mennesker, gå en tur, synge, tegne, strikke, bage, kigge ud over vandet etc.

2. Prioriterer det, som gør dig mere glad

Når du har lavet din liste, skal du vælge et par af de ting ud, som du nu vil sætte fokus på at genindføre i din hverdag. Det er vigtigt, at du prioriterer tid til dem. Derfor vil det være en god idé at sætte tid af i din kalender, så du tager det lige så alvorligt, som andre vigtige ting i dit liv.

Glæde er ikke noget, der bare sker for dig. Du skal være tro mod dig selv og vælge glæden til, og du skal blive ved med at vælge den – hver eneste dag hele dit liv.

Læs også:  Bliv glad igen med en værdiafklaring

Har du brug for hjælp til at blive mere glad i din hverdag?

Få en 15 min. GRATIS uforpligtende samtale, hvor vi taler om din situation, og hvordan jeg kan hjælpe dig med at genfinde glæden i dit liv, så du får overskud og energi til at gøre endu mere af det, som gør dig godt i dit liv.
Læs også:

Hvad skal jeg med mit liv?

Læs også:

Skillevej i livet - Træf den rette beslutning